Pressen skriver om Chit Chat
|
Brasserie henleder tankerne på noget, der braiseres, men etymologisk er det afledt af fransk for bryggeri. Altså et sted hvor man havde udskænkning af eget øl.
Senere blev brasserier en udvidet form for café, hvor man kunne få varm mad hele dagen og ikke mindst sent om aftenen. Det ældste brasserie, vi kender til, lå i München i 1589, og det er faktisk flygtninge fra Alsace-Lorraine, der i 1870 bringer brasseriekonceptet til Paris, hvor større bespisninger med benævnelsen brasserie dukker op og bliver vældig populære. Herhjemme har vi det lidt med at kalde et ukrukket spisested for brasserie. Derimod bruger man sjældent betegnelsen en bistro, idet her er tale om et spisested, der ligger langt længere nede af restaurantskalaen, snarere en fin pølsevogn, der ikke må forveksles med brasserie. Til trods for at brasserier oprindelig altså handlede om øl, handler de meget om kød i dag, og det er netop gode gedigne retter med kød som centralt midtpunkt, der er indholdet i menukortet på brasserie Chit Chat.
Varierende priser Maden er uden dikkedarer, men særdeles i orden og veltillavet. To retter koster 275 og tre retter 325. Det er måske lige i overkanten af, hvad maden kan præstere, selv om maden er upåklagelig, men der er ikke tale om noget nyt eller avanceret. Bedre værdi for pengene får man, hvis man kommer søndag eller mandag, hvor der er to retter til 175 kr. og tre retter til 195 kr. Se så rykker det. Vi er jo tæt ved Rådhuspladsen, og selvfølgelig har det indflydelse på priserne, men der er efterhånden mange gode steder i nærheden, der tilbyder en tilsvarende kvalitet lige en tand billigere. Når dette så er sagt og anket, så skal maden og betjeningen roses. Udvalget på menukortet er klassisk med god variation.
Veltilberedte forretter Forretterne byder på tomatsuppe med basilikum og cremefraiche, hummerbisque med krabbekød og trøffelolie, røget og fersk laksetatar med æble, agurk, cremefraiche og lakserogn, carpaccio, foie gras, ristede tigerrejer på salat eller salat chèvre chaud. Både hummerbisque og foie gras er hjemmelavet og tilberedt uden nogen slinger i valsen. Velsmagende og korrekt. Et udmærket lille vinkort byder mest på hele flasker, men enkelte vine kan udskænkes i glas og få sælges i halve flasker. Hvis nu brasserie-stilen skulle køre helt til dørs, så er det netop karakteristisk i mange af de parisiske og tyske brasserier, at man kan få et særdeles godt udvalg af vine i glas. Det ville være godt her også. Vi kunne vælge en Riesling 2003 fra Trimbach, der passede fint til hummersuppen, men den var ikke lige i øjet til foie gras. Heller ikke den anden halve, en Sancerre kunne gå i spand med det hele.
Perfekt efterårsfisk Bedre og lettere var det at vælge vin til den gode gedigne hovedret. Dagens fisk var sandart, der er en perfekt fisk i efteråret. Derudover var der perlehønebryst, andebryst, dådyr eller oksemørbrad. Der er ikke noget med at opbryde måltidsstrukturen hos Chit Chat. Man får et »ordentligt måltid«. Og retterne er fyldige og fine. Mit andebryst var et flot, stort og perfekt stegt stykke med bagte stykker aubergine, sauterede svampe, der måske er lidt for tæt på aubergine i konsistens, en kokkeskoleklassiker i form af en pommes duchesse (kartoffelmos formet med tylle og gratineret) og en veltillavet skysauce. Ligeledes var dådyrfileten mør som smør, rigelig i mængde, stegt til perfektion og serveret med sauterede skovsvampe, porre, grønne linser fra le puy, pommes rissolés og madeirasauce. Klassisk og godt. Vi drak en halv flaske Rhône fra Côtes du Ventoux – heller ikke her var valgene mange. Men det matchede godt de kraftige efterårsretter, og mætheden begyndte at indfinde sig.
|
